Læger får adgang til patientjournaler på internettet

Lyt til artiklen

Forsvundne og mangelfulde patientjournaler bliver fortid, når alle praktiserende læger inden årets udgang får elektronisk adgang til sygehusenes patientoplysninger, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Systemet, der er døbt e-journalen og præsenteres ved Amtsrådsforeningens generalforsamling, der begynder i dag, giver de praktiserende læger direkte adgang til beskrivelser af sygdomsforløb, svar på laboratorieprøver og overfølsomhedsreaktioner, medicinoplysninger, diagnoser og operative indgreb. Mere effektivt sundhedsvæsen Formanden for amternes sundhedsudvalg og kommende formand for Danmarks Regioner Bent Hansen (S) siger, at e-journalen vil give et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. »I dag bruger læger, sygehuse og patienter alt for megen tid på at gentage oplysninger. Her er e-journalen et gennembrud, fordi en oplysning er tilgængelig for alle, når først den én gang er skrevet ned«, siger Bent Hansen, der peger på, at udover en øget sikkerhed for patienterne, vil e-journalen betyde et mere effektivt sundhedsvæsen. I dag skriver sygehusene et brev med relevante oplysninger - et slags resumé - hver gang en patient udskrives. Resuméet sendes til den praktiserende læge med traditionel post eller pr. fax.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her