Undersøgelse: Nikotintyggegummi virker ikke på de unge

Unge har ikke gavn af nikotintyggegummi. Sundehdsstyrelsen vil derfor forbyde salget til unge under 18 år - Foto: Thomas Borberg
Unge har ikke gavn af nikotintyggegummi. Sundehdsstyrelsen vil derfor forbyde salget til unge under 18 år - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Unge rygeres brug af nikotintyggegummi og andre nikotinpræparater har ingen dokumenteret effekt. Til gengæld kan de unge nikotintyggere måske risikere at pådrage sig indlæringsvanskeligheder, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som ønsker et forbud mod salg af nikotinpræparater til unge under 18 år. »Unges rygevaner er meget psykisk og socialt afhængige. De unge bliver påvirket af kammeraterne, de springer fra den ene rygetype til en anden og er ikke lige så fysisk afhængige som voksne rygere. Det er nok forklaringen på, at rygesubstitution ikke virker på de unge«, siger Per Kim Nielsen, leder af projekt Børn, Unge og Rygning i Kræftens Bekæmpelse. Prøver at stoppe Alligevel oplever han, at det ikke er unormalt, at 15-årige rygere prøver at kvitte vanen med nikotintyggegummi. »Men vi ved blandt andet fra vores eget rygestopprogram, at de unge rygere benytter sig af præparaterne, og vi ved også, at nogle rygestopinstruktører anbefaler nikotinpræparater til unge. Men da nogle undersøgelser peger på, at nikotin kan skade indlæringsevnen hos børn og unge, bør man overhovedet ikke sælge den slags til folk under 18 år«, siger han. Producenter kender ikke markedet Hverken medicinalfirmaet Novartis, der producerer nikotintyggegummi, sugetabletter og nikotinplaster under navnet Nicotinell, og medicinalfirmaet Pfizer, der producerer rygeafvænningsprodukter under navnet Nicorette, har nogen idé om, hvor stor en andel af deres produkter, de unge rygere står som købere af. »Det har vi aldrig undersøgt. Vi må ikke reklamere til unge under 18 år, og derfor har vi ikke lavet sådanne undersøgelser«, siger markedschef Jesper Laier. Hos Pfizer siger Patrik Magnusson, chef for detailsalg: »Vores målgruppe er ikke unge mennesker, men derimod voksne, og derfor har vi ingen planer om at lave en brugerundersøgelse på nuværende tidspunkt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her