Politiet undersøger dødstrusler fra imam

Det har medført protester og forargelse, efter at Ahmed Akkari i en dokumentarfilm har fremsat truende udtalelser mod Naser Khader. - Arkivfoto: Jens Dresling
Det har medført protester og forargelse, efter at Ahmed Akkari i en dokumentarfilm har fremsat truende udtalelser mod Naser Khader. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

»Lige nu prøver vi at finde ud af, hvad der er op og ned«. Ifølge chefkriminalinspektør Per Larsen vil politiet nu undersøge, om talsmanden for de muslimske foreninger i Danmark, Ahmed Akkari, har fremsat dødstrusler mod Naser Khader (R). Trusler mod Khader Anledningen er, at Ahmed Akkari er blevet filmet med skjult kamera til en dokumentarfilm, der vises i aften på France 2. I filmen siger Akkari blandt andet, at hvis Naser Khader (R) bliver minister for udlændinge og integration, »skulle man så ikke sende to fyre ud for at sprænge ham og hans ministerium i luften«. Udtalelserne refereres i blandt andet Jyllands-Posten og Ekstra Bladet - og det får nu politiet til at reagere. »På baggrund af det, der nu er kommet frem, er det relevant at lave en lille undersøgelse af, om der er hold i truslerne eller ej«, siger Per Larsen. Akkari: Det var en grov spøg Akkari selv har efterfølgende sagt, at det var ment som en grov spøg. »Det er ikke noget, jeg står ved, og det er noget, jeg tager klart afstand fra«, siger han til TV-Avisen på telefon fra Bahrain, hvor han i øjeblikket deltager i en muslimsk konference. For Per Larsen og politiet i København er næste skridt at tale med de implicerede, se filmen og eventuelt se råmateriale fra dokumentarfilmen igennem. Hvis dødstruslerne vurderes som reelle, og hvis det vurderes, at truslerne er sagt med overlæg, er det strafbart ifølge den danske straffelov. Kan godt tage tid »Men det afhænger af, under hvilke omstændigheder, det er blevet sagt. Og om det er trusler, der reelt skaber frygt og utryghed. Det faktum, at truslerne allerede bliver refereret i diverse aviser, betyder også noget«, siger Per Larsen. Det kan dog tage »en rum tid« at komme til bunds i sagen, tilføjer chefkriminalinspektøren. »Det er ikke noget, vi kan få afklaret hverken på en halv eller en hel time«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her