Grevil går til menneskeretsdomstolen

Den dømte efterretningskommissær Frank Grevil klager nu til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg - Foto: Pelle Rink
Den dømte efterretningskommissær Frank Grevil klager nu til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg - Foto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Den tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Frank Grevil, klager over at være blevet dømt på grundlag af hemmelige beviser. Derfor har han nu besluttet at indbringe sin sag for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, skriver Information. Den tidligere ekspert i masseødelæggelsesvåben blev i september idømt fire måneders fængsel i Østre Landsret for at have udleveret en række af FE's hemmeligtstemplede Irak-vurderinger til pressen. En dom, der ifølge forsvareren blev fældet, uden at dommerne havde haft adgang til at de udleverede dokumenter. Unfair retssag Grevils advokat Bjørn Elmquist mener, at den tidligere FE-analytiker har været udsat for en unfair retssag. »Det kan ikke være rigtigt, at en domstol finder sig i kun at se en femtedel af bevismaterialet«, siger han til avisen. Frank Grevil klager desuden over, at Østre Landsret nægtede at høre en række internationale vidner, heriblandt den tidligere chef for FN's våbeninspektion i Irak Hans Blix, som ifølge hans forsvarer kunne have kastet lyst over »vigtige internationale aspekter af en i allerhøjeste grad international sag«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her