Seest-katastrofen var værst for kvinderne

Branden på en fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding har taget hårdt på kvinderne. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Branden på en fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding har taget hårdt på kvinderne. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Kvinderne er dobbelt så hårdt ramt som mændene. Sådan lyder konklusionen på den hidtil største undersøgelse af konsekvenserne af katastrofen i Seest i november 2004, da eksplosioner på J.P. Johnsens Fyrværkerifabrik satte ild til et helt beboelseskvarter, og en brandmand mistede livet. At kvinderne er hårdest ramt skyldes, at de har sværest ved at blive revet ud af dagligdagen og finde sig til rette med at leve i et delvist ødelagt hus med daglige beslutninger om håndværkeropgaver og forsikringsspørgsmål. Den forklaring kommer fra Kolding-psykolog Keld Molin, skriver Jyske Vestkysten. Sammen med Århus-professor Ask Elklit har Keld Molin undersøgt traumerne hos godt 400 Seest-borgere. Værst for knudemænd Ifølge Keld Molin har kvinder dog den fordel, at de har nemmere ved at tale om deres følelsesliv. Derfor vil mange såkaldte knudemænd også få sværere ved at komme over oplevelserne. »Hvis man er den reserverede og tilbageholdende type, der ikke vil belemre andre med sine tanker, så vil det have en klar negativ effekt i forhold til at overvinde sine traumer«, siger Keld Molin til Jyske Vestkysten. Selv om 40 procent i følge undersøgelsen har et klart behov for professionel hjælp, fremgår det også, at kun hver tredje har opsøgt professionel hjælp. Ny undersøgelse på vej Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser, som blev sendt ud til samtlige beboere over 18 år i Seest tre måneder efter fyrværkeri-ulykken i oktober 2004. Godt halvdelen har svaret, men det er psykologernes vurdering, at de hårdest ramte ikke har svaret. En ny undersøgelse senere skal belyse de langsigtede konsekvenser af ulykken. Af resultaterne fremgår det desuden, at hvert femte har oplevet kontakten til forsikringsselskabet som mere belastende end selve ulykken. 11 procent angiver, at forsikringsbøvl har påvirket dem ligeså meget som selve katastrofen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her