Medstifter af Demokratiske Muslimer trækker sig

Den omstridte medstifter af Demokratiske Muslimer, Hadi Khan, har valgt at trække sig fra foreningen - Foto: Peter Hove Olesen
Den omstridte medstifter af Demokratiske Muslimer, Hadi Khan, har valgt at trække sig fra foreningen - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Først skulle han smides ud, så måtte han godt blive, og nu går han selv. Striden mellem medstifter Hadi Khan og foreningen Demokratiske Muslimer kulminerede i dag, da Hadi Khan meldte sig ud. Det sker efter et opgør om blandt andet sharia med foreningens ankermand, folketingspolitikeren Naser Khader (R), skriver Berlingske Tidende. Dødsstraf er ikke et demokratisk problem Hadi Khan har især problemer med, at foreningen kræver, at medlemmerne tager utvetydigt afstand fra dødsstraf. »Demokrati og dødsstraf er ikke modsætninger. Vi har to store demokratier i verden, som har dødsstraf, USA og Indien, og derfor er det ikke et demokratisk problem. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor man i foreningen skal tage stilling til dødsstraf,« siger Hadi Khan. »Jeg er imod dødsstraf på det personlige og religiøse plan. Og også det politiske plan i dansk kontekst. Men jeg har ikke noget imod de demokrater, som er for dødsstraf, for det er ikke en demokratisk problem«. Vi skal være ligeværdigeMen hvis du er imod dødsstraf, hvorfor vil du så ikke blive i foreningen? »Vi vil gerne være ligeværdige borgere i Danmark. Hvorfor skal vi eksplicit tage afstand fra noget, som ikke-muslimer ikke tvinges til at tage afstand fra? Hvorfor skal vi skal tilkendegive, at vi ikke er fanatikere? Vi kommer dermed til at sende et signal om mindreværd. Og det synes jeg er forkert«. Khader: Principper gør en forskel Formanden for Demokratiske Muslimer, Naser Khader, pointerer, at det netop er principperne om f.eks. dødsstraf, der gør en forskel i forhold til andre dansk-muslimske foreninger. »Vi er grundlæggende modstandere af dødsstraf. Fordi USA og Indien har dødsstraf, så er der da ikke nogen, der siger, at vi skal gøre som dem. De skal gøre som os,« siger Naser Khader.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her