Havtaske, jomfruhummer, jødesteg og chokolade var de obligatoriske råvarer, da Danmarks bedste kokke i dag svingede gryder og pander i Messecenter Herning. Dommerne mente, at 29-årige Thorsten J. Schmidt fra Århus klarede udfordringen bedst, og derfor løb han med æren og en check på 25.000 kroner foran ni konkurrenter. Kan kvalificere sig til VM Thorsten J. Schmidt er udlært på Marriot-Bremen i 1997, og det var andet år i træk, han var med i kokkefinalen, som brancheforeningen HORESTA i år afviklede for 15. gang. Med sin sejr får Thorsten J. Schmidt, der driver virksomheden Malling og Schmidt, nu mulighed for at kvalificere sig til VM for kokke, Le Bocuse d'Or, i Frankrig.
Århusianer blev årets kok
Lyt til artiklen