Grundfos-chef angriber atter Fogh

Koncernbestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen, retter igen en hård kritik mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). - Arkivfoto: Rasmus Baaner
Koncernbestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen, retter igen en hård kritik mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). - Arkivfoto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har to konsekvenser. Det skader Danmarks internationale omdømme. Og det skader dansk erhvervsliv. Sådan lyder det i et nyt angreb fra bestyrelsesformanden i pumpekoncernen Grundfos, Niels Due Jensen, i et interview i Børsen. Har tidligere kritiseret »Regeringens tætte parløb med Dansk Folkeparti skaber en polarisering og konfrontation i det danske samfund, som skader Danmarks renommé i udlandet i katastrofal grad«, siger Niels Due Jensen til dagbladet Børsen. Det er ikke første gang, Niels Due Jensen kritiserer statsministeren. Han har tidligere reageret på, at Anders Fogh Rasmussen i et interview med Berlingske Tidende havde opdelt forfattere, virksomheder og medier i »får« og »bukke« i forbindelse med krisen efter Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. De udtalelser fik Grundfos-chefen til i et læserbrev inddirekte at true med at rykke den internationale pumpekoncern til udlandet. For få penge til forskning Niels Due Jensen udtrykker desuden dyb bekymring over, at regeringen indtil videre ikke har vist politisk vilje til at afsætte flere penge til forskning og udvikling. Hvilket er nødvendigt for at sikre dansk erhvervslivs konkurrencekraft, fastholdelse af arbejdskraften i Danmark og dermed landets velfærd i fremtiden. Kritikken kommer i kølvandet på, at regeringen har fremlagt sin strategi for, hvordan Danmark skal imødegå globaliseringen. Efterlyser bredere samarbejde Samarbejdet med Dansk Folkeparti er også et problem for den almindelige tolerance, mener Niels Due Jensen: »Jeg vil opfordre regeringen til at samarbejde med oppositionen i Folketinget for at få gennemført sin globaliseringsplan og få bragt større tolerance ind i samfundsdebatten for derved at bringe polariseringen i den danske befolkning mellem 'dem og os' til ophør«, siger han til Børsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her