De virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til Københavns Kommune skal præsentere dokumentation for deres integrationsindsats, hvis de fremover vil gøre sig håb om at komme i betragtning til nye opgaver. Det fastslår overborgmester Ritt Bjerregaard (S), der i dag præsenterer sit forslag til, hvordan der kan komme skub i integrationen i Københavns Kommune, som er landets største arbejdsplads. Flere etniske minoriteter i job Socialdemokraterne mener, at København har en forpligtelse til at sikre en bedre integration på alle niveauer, så langt flere borgere med anden etnisk baggrund kommer i arbejde. Derfor skal der indføres sociale klausuler både internt i kommunens ansættelsespolitik og eksternt i forhold til kommunens leverandører, så medarbejderne afspejler uddannelsesniveauet blandt de etniske minoriteter i København.
København vil stille sociale krav til leverandører
Lyt til artiklen