Ægteparret Sharen og Michael Gravelle, der sidste år fik frataget deres 11 adoptivbørn, efter at det blev afsløret, at de lod dem bo i bure, har nu fået frakendt forældremyndigheden over børnene. Det har en dommer i staten Ohio afgjort, og forældremyndigheden over de 11 børn er overladt til amtet. De 11 børn blev sendt i familiepleje, da det blev opdaget, hvilke kritisable forhold de levede under. De har derfor ikke boet hos ægteparret Gravelle siden september i fjor. Levede i bure Børnene, der alle har handikap i form af fysiske eller psykiske lidelser, boede bogstavelig talt i bure hos ægteparret Gravelle. Burene var bygget af træ og hønsenet, og børnene fik lov at sove i dem uden puder eller madrasser. Et af børnene har fortalt, at han engang skulle blive i sit bur i op til 14 dage, fordi han havde taget noget peanutsmør og noget brød fra køkkenet. Afviser mishandling Ægteparret Gravelle afviser anklager om, at de har mishandlet børnene og henviser til, at burene var en sikkerhedsforanstaltning for de mindre børn, der lider af adfærdsmæssige og psykologiske problemer. Ægteparret er også tiltalt i en separat sag for at udsætte børnene for fare. Den lokale dommer, Timothy Cardwell, har tidligere afvist, at børnene er blevet forsømt, da der ikke er fundet nogen beviser på, at de ikke har fået mad og tøj. Derimod har han vurderet, at det er mishandling, at børnene har sovet i bure. Cardwell mener, at årsagen til at børnene blev placeret i bure var, at de psykologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer er blevet for meget for forældrene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen