Den danske regering giver i dag EU's forbrugerkommissær Markos Kyprianou tre ideer til, hvordan unionens forbrugere kan få mere at sige i Bruxelles. Lars Barfoed (K), der er minister for familie- og forbrugeranliggender, slog på et møde med Kyprianou til lyd for et permanent rådgivende panel af europæiske forbrugere. Undgå at EU stævner Danmark EU bør også lave et fælles ernæringsmærke, så »forbrugerne, når de er ude at handle, hurtigt og let kan identificere de sundeste varer«, siger Barfoed. Endelig søger han at undgå, at EU stævner Danmark på grund af den danske bekæmpelse af de skadelige transfedtsyrer i mad. Ministeren afviste, at de tre forslag er udtryk for, at traditionelle danske mærkesager, forbrugere og sundhed, har lidt skibbrud i Bruxelles.
Barfoed vil give mere magt til EU's forbruger
Lyt til artiklen