Fogh: Jeg håber Jelved har fået luft

Statsminister Anders Fogh Rasmussen gled på dagens pressemøde af på voldsomme angreb fra Marianne Jelved (Rad.) - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Statsminister Anders Fogh Rasmussen gled på dagens pressemøde af på voldsomme angreb fra Marianne Jelved (Rad.) - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

På dagens pressemøde i Statsministeriet var der ingen tvivl om, hvad journalisterne var interesseret i. Anders Fogh Rasmussen (V) blev hurtigt spurgt til den radikale leder Marianne Jelveds angreb på ham. »Jeg håber, hun har fået luft«, var statsministerens kommentar til de kraftige angreb fra Jelved. Intern kamp i oppositionen Den radikale leder kalder - i forbindelse med håndteringen af Muhammed-sagen - Anders Fogh Rasmussen en »farlig mand«, der splitter Danmark. »Jeg betragter Jelveds kommentarer som et indlæg i den interne kamp i oppositionen for at markere sig i denne sag. Det må stå for hendes egen regning«, siger statsministeren, der ikke vil gå ind i en diskussion om formen på angrebet. Anders Fogh Rasmussen ville dog ikke lægge skjul på, at han er dybt uenig med Marianne Jelved på mange punkter i Muhammed-sagen. Enighed i regeringen Også kritikken fra miljøminister Connie Hedegaard (K) preller af på statsministeren. I et debatindlæg for en uge siden lagde den populære konservative minister afstand til statsministerens hårde retorik om at skille »får« fra »bukke«. Men Anders Fogh Rasmussen afviste, at der er uenighed i regeringen om hans linje i Muhammed-sagen. »Graver ikke grøfter« »Vi arbejder i regeringen som et kollektiv. Og ved ministermøderne har jeg ikke konstateret, at ministrene er uenige om håndteringen af sagen. Så jeg må konkludere, at der er opbakning til min linje«, siger Anders Fogh Rasmussen. Statsministeren mener ikke, der er gravet grøfter i dansk politik. Tværtimod synes han, at det er lykkedes at skabe en principiel debat om værdier, ytringsfrihed og pressefrihed. »Jeg har med mit indlæg tidligere ikke angrebet folk personligt, men givet mulighed for en principiel dialog, hvor alle kan stå frem og sige, at de ikke føler sig ramt«, siger Anders Fogh Rasmussen med henvisning til det interview i Berlingske Tidende, hvor han blev beskyldt for at angribe alle, der ikke stod ved hans linje i Muhammed-sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her