På pressemødet i Statsministeriet i dag løftede Anders Fogh Rasmussen (V) sløret for regeringens ønske om helt at afskaffe eksklusivaftaler i Danmark. Det skal ske både for offentlige og liberale erhverv. Det første lovforslag er udarbejdet og bliver nu fremlagt for Folketinget, oplyser statsministeren. »Vi tager nu fat på at fjerne eksklusivaftalerne i Danmark. Og vi begynder med et lovforslag om at ophæve aftalerne i sundhedssektoren«, siger Anders Fogh Rasmussen. Tvunget i bestemt fagforening Det har hidtil været reglen, at folk kan blive tvunget til at være medlem i en bestemt fagforening for at blive ansat i en virksomhed. Men det vil regeringen gøre op med - sandsynligvis med bred parlamentarisk støtte. Herefter vil der være frit valg af fagforening for danske arbejdere og selvstændige. »Vi forfølger konsekvent princippet om alle kan udføre deres erhverv uden faglige bindinger«, siger Anders Fogh Rasmussen. Og regeringen kan vel at mærke gøre den første del af arbejdet med Menneskerettighedsdomstolens dom i hånden. »Domstolen siger klart, det ikke er foreneligt med reglerne at have eksklusivaftaler. Vi følger dommen. Og regeringen ønsker også at ophæve lignende aftaler for liberale erhverv«, siger Anders Fogh Rasmussen. Ulovlig praksis Tidligere på året fastslog en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at Danmark handler i strid med menneskerettighederne, når landet opretholder eksklusivaftaler. Regeringen arbejder derfor for, at retstilstanden i Danmark hurtigst muligt kommer i overensstemmelse med dommen fra Strasbourg, som blev afsagt 11. januar.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce