I stedet for kritik fik den radikale partileder Marianne Jelved klapsalver i sin folketingsgruppe, da hun stod til regnskab for sin hårde kritik af statsministerens håndtering af Muhammedkrisen. Hun fastholder sit hårde ordvalg og forsvarer det med, at det var nødvendigt for at få ørenlyd i pressen. »Jeg har noteret mig, at der er nogle, der mener, jeg ikke skulle have brugt ordet farlig i min karakteristik af statsministerens måde at optræde på i sit interview i Berlingske Tidende. Det har jeg skrevet ned, og jeg vil nu overveje, hvad jeg vil gøre ved det«, siger hun: »Jeg synes, at Fogh er farlig, når han agerer som han gør«. Opbakning fra Naser Også Naser Khader, der er kommet i front som stifter af Demokratiske Muslimer, bakker Marianne Jelved op. »Vi er forskellige, og jeg ville ikke selv have brugt ordet farlig. Jeg taler i stedet om statsministerens Bushisme. Som George Bush forsøger statsministeren at dele befolkningen op, så de, der ikke er med ham, er imod ham«, siger Naser Khader. Johannes Poulsen, der forud for gruppemødet ikke ville udtale sig, vakler ikke i sin støtte til Marianne Jelved. »Jeg har i aftes drøftet det med mit bagland, og vi er enige i Marianne Jelveds kritik af statsministeren og i, at det var nødvendigt at fremføre den sådan, som hun har gjort«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























