En stor dansk energifusion nærmer sig, efter at EU-kommisionen på et møde i Strasbourg har sagt god for projektet, der dækker over en sammenlægning af statsejede olie- og naturgasselskab Dong, kraftværksselskaberne Elsam og Energi E2, og elselskaberne NESA, Københavns Energi og Frederiksberg, skriver Ritzau. Gaslagre sælges For at få EUs gokendelse er Dong, der står i spidsen for sammenlægningen, gået med til at sælge sit gaslager i Lille Torup i Nordjylland, samt en del af sin gasproduktion på det frie marked. Det skal øge konkurrencen på gasområdet. I alt skal der sælges gas på auktion svarende til 10 procent af det danske forbrug. Bekymret for begrænset konkurrence Ifølge EU-kommisionens vurdering har det øget konkurrencen på det danske el-marked, at dele af Elsam og Energi E2 er blevet solgt til det svenske energiselskab Vattenfall. Men EU's konkurrencekommissær, Nillie Kroes, har været bekymret for, at en stor energifusion derimod vil begrænse konkurrencen, da Dong i forvejen er meget dominerende på markedet. EU vil have mere konkurrence Efter at Dong har tilbudt at frasælge nogle af sine aktiver, ser Nillie Kroes dog positivt på sammenlægningen. »Jeg er overbevist om, at de accepterede korrigerende foranstaltninger vil cementere fordelene ved liberaliseringen af den danske energisektor og skabe mere konkurrence på naturgasmarkedet, siger hun i en pressemeddelelse ifølge Ritzau. I pressemeddelelsen understreger hun også, at EU-kommisionen er stærkt optaget af at skabe mere konkurrence på de liberaliserede energimarkeder i Europa. Godt for konkurrenterne For Dongs konkurrenter betyder frasalget, at det ene af Dongs to gaslagre, at det bliver billigere at lagre gas. Dong har i alt to gaskamre, hvoraf det i Lille Torup er det største. Tilsammen har begge gaslagre en værdi på 2,6 milliarder kroner. Ved kravet om frasalg bliver Dongs muligheder på det danske marked begrænsede. Til gengæld får selskabet mulighed for at byde på tilsvarende mængder af gas i andre lande europæiske lande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























