Firmaet Thulin Kød Engros har solgt tonsvis af gammelt og uspiseligt kød til restauranter over hele landet. Trods flere advarsler har fødevaremyndighederne ikke grebet ind over for firmaet. Det afslører DR1's forbrugermagasin Kontant i aften. Tonsvis af gammelt kød Thulin Kød Engros har ligget inde med store mængder for gammelt eller kasseret kød. Blandt andet over 17 tons kasserede spareribs, der kun måtte bruges til dyrefoder eller destrueres, hvoraf mere end tre tons formentlig er solgt videre. Ifølge Thulin Kød Engros' egne optegnelser har firmaet haft kontakt til mere end 800 hoteller, restauranter og pizzariaer over hele landet. For eksempel har Bowl 'n' Fun i Viborg købt mindst 400 kilo kasserede, gamle spareribs af Thulin Kød Engros. Benene blev spist af bowlingcentrets kunder. De kasserede spareribs er blevet forsøgt solgt med falske, hjemmelavede mærker, så det blev skjult, at sidste salgsdato var overskredet. Kødet er solgt På lageret har Thulin Kød Engros også opbevaret næsten 1,5 tons argentinsk oksekød, 1,4 tons bacon og 1,4 tons kylling, der alt sammen for længst havde overskredet sidste salgsdato. Det gamle kød er nu fjernet fra lageret, og ifølge en tidligere medarbejder hos Thulin Kød En-gros er kødet solgt. »Jeg alene har måske haft de første 15-20 kunder, som jeg kunne sælge fordærvet mad til. Som accepterede det, hvis bare prisen var i orden. Og det kød ender nede i din og min mave«, fortæller den tidligere medarbejder. Salgsdato overskredet med et år Thulin Kød Engros har også solgt 20 kilo billigt argentinsk oksekød til et firma, som Kontant havde oprettet til formålet. Prisen var lav, fordi sidste salgsdato var overskredet med næsten et år. Ifølge Fødevarestyrelsen er det salg ulovligt. Meldte sig selv til myndighederne Thulin Kød Engros' ejer, Søren Thulin har nu valgt at lukke sit firma og meldt sig selv til myndighederne. Fødevarestyrelsen har efterfølgende meldt Thulin Kød Engros til politiet. Fødevarestyrelsen har to gange, senest i december sidste år, fået et tip om, at Thulin Kød En-gros har solgt for gammelt kød. Alligevel har Fødevarestyrelsen ikke fundet de store mængder af gammelt og uspiseligt kød hos Thulin Kød Engros.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























