Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) overvejer, om der bør indføres strengere sanktioner over for virksomheder, der bevidst sælger for gammelt kød, for eksempel ved i yderste konsekvens at fratage dem retten til at drive virksomhed. Ministerens overvejelser kommer efter, at DR1's forbrugermagasin, Kontant, har afsløret, at det danske engrosfirma Thulin Kød Engros i Roskilde har brudt loven og solgt for gammelt kød til restauranter i store mængder. Redegørelse fra Fødevarestyrelsen Forbrugerministeren vil også undersøge, om reglerne skal skærpes, så produktionsdatoen i alle handelsled på for eksempel kød fremgår, og han vil have klarlagt, om der er behov for at stramme op på fødevarekontrollens procedurer. Sagen om Thulin Kød Engros' salg af gammelt kød til adskillige hundrede restauranter har fået Lars Barfoed til at bede Fødevarestyrelsen om en redegørelse. Ministeren forventer en forklaring inden ugens udgang. »Danskerne skal trygt kunne gå på restaurant uden at frygte at få serveret fordærvet kød. Jeg mener, at det er helt forkasteligt, at virksomheder forsøger at sælge for gammelt kød. Den konkrete sag er et eksempel på eklatant mangel på etik og moral fra den pågældende virksomheds ledelses side«, siger Lars Barfoed. Meldt til politiet Ejeren af firmaet Thulin Kød Engros i Roskilde, Søren Thulin, har valgt at melde sig selv til fødevaremyndighederne for salg af gammelt kød efter afsløringer i DR1's forbrugermagasin. Fødevarestyrelsen har derefter meldt Thulin Kød Engros til politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Chastina Nees
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























