Det danske samfund har brug for superstærke universiteter, der kan mænge sig med de bedste i udlandet. Derfor skal der være færre, men bedre universiteter i Danmark, og penge og bevillinger skal gå til de stærkeste og bedste forskningsmiljøer og uddannelser - og er kvaliteten ikke god nok, så ryger bevillingerne. »Med alt det, vi lægger op til nu, så vil kvalitet blive belønnet, og der, hvor kvaliteten ikke er i top, bliver der skrig og skrål, for der bortfalder bevillingerne«, siger videnskabsminister Helge Sander (V). Insitut skal godkende universiteter Det er ifølge ham nogle af hovedkonklusionerne, når regeringen offentliggør sit samlede udkast til en strategi for, hvordan Danmark skal klare sig i globaliseringen. Regeringen foreslår, at et nyt uafhængigt akkrediteringsinstitut skal godkende studier og vurdere kvaliteten, og for at sikre stærke miljøer skal universiteter og sektorforskningsinstitutioner fusionere. Regeringen har allerede bedt de 12 universiteter og 27 sektorforskningsinstitutioner om inden 3. april at melde tilbage, hvem de frivilligt vil fusionere med. Ingen forslag er klar Sander afviser, at han har masterplanen klar. »Der ligger ikke et skuffeforslag klar, men hvis alle svarer, at de gerne vil forblive som i dag, så er det klart, at regeringen vil gøre noget«, siger Helge Sander. Kommer der færre universiteter? »Det vil jeg tro, men jeg vil ikke sige hvordan«, siger Sander. Fremover skal universiteterne konkurrere om penge til forskning ved at have de stærkeste og bedste miljøer og ikke ved, at den enkelte forsker søger penge. Medlemmer af Globaliseringsrådet, Akademikernes Centralorganisation og Dansk Handel og Service støtter ideen om færre universiteter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























