Det er ikke i orden, at unge sidder hjemme ved computeren og griner af downloadede videoklip, hvor helt tilfældige personer bliver slået ned, mens de bliver filmet. Sådan lyder meldingen i dag fra De Radikales retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, efter det er kommet frem, at der er begyndt at dukke danske hjemmesider op, hvor man kan se de såkaldte happy slapping film. Anmoder Espersen om ændring Han foreslår derfor, at det bliver gjort strafbart at besidde og videreformidle den slags videoklip med voldelige overfald. »Det er fuldstændig forfærdeligt med al den videovold. Og jeg synes, at det er vigtigt, at vi sender et kraftigt signal om, at det er noget, som vi tager afstand fra. Det er kriminalitet, som man begår. Det er ikke sjov«, siger Simon Emil Ammitzbøll til Ritzau. I første omgang vil han bede justitsminister Lene Espersen (K) om ændre loven, men hvis hun er ikke villig til det, så vil De Radikale selv komme med et lovforslag i løbet af foråret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























