De 27 klagere, herunder både organisationer og enkeltpersoner, der har klaget til Rigsadvokaten over Muhammedtegningerne, er ikke overraskende skuffede over, at der ikke bliver nogen sag. En af dem er Kasem Said Ahmad, formand for politik- og medieudvalget i Det Islamiske Trossamfund: »De jurister, der har vurderet sagen, har ikke haft nok kendskab til islam og de religiøse symboler inden for islam. Det er sjusk«, siger Kasem Said Ahmad. Støtter fordomme Han mener, at sagen vil få konsekvenser for Danmarks omdømme i udlandet, og at det vil give genlyd blandt muslimer verden over. »Danmark står svagere i dag rent politisk end inden afgørelsen fra Rigsadvokaten. Der er rigtig mange i den muslimske verden, som har en fordom om, at Danmark støtter, at man krænker muslimer - den fordom bliver bekræftet«, siger Kasem Said Ahmad. Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver og talskvinde for de 27 organisationer, er overrasket over afgørelsen. »I artiklen, der ledsagede tegningerne, stod der jo direkte, at muslimerne måtte finde sig i hån og spot. Jeg havde virkelig forventet, at den skulle videre. Det er jo ikke bare muslimer i Danmark, men over hele verden, der føler sig krænkede. Den halve verden har været i brand og har følt sig krænket. Og jeg tror, det er enormt farligt, hvis man ikke tager folks krænkelser alvorligt«, siger Asmaa Abdol-Hamid. Håb om fornuftige reaktioner Hun håber, at afgørelsen ikke vil få alvorlige konsekvenser. »Jeg håber, at de reaktioner, der vil komme, vil være baseret på fornuft og dialog. Ved at vi vælger at gå den juridiske vej, ønsker vi også at give et signal internationalt om, at man skal protestere med legale midler«, siger Asmaa Abdol-Hamid. De mange organisationer, der har anmeldt sagen, vil inden for kort tid mødes og afgøre, hvordan sagen skal føres videre. »Vi fortsætter« Men de meldinger, der er løbet ind, tyder på, at organisationerne vil gå videre med sagen til Menneskerettighedsdomstolen. »Statsministeren har været ude og sige både nationalt og internationalt, at man skulle tage sagen til domstolen, hvis man følte sig krænket. Det har vi gjort, og det har vi jo foreløbig ikke fået noget ud af. Men vi fortsætter«, siger Asmaa Abdol-Hamid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























