Retsordførere fra K, SF og R kræver nu, at justitsminister Lene Espersen (K) går ind i sagen om dørmanden fra Café Rust. Justitsministeren skal garantere, at statsadvokat Karsten Hjort ikke har lavet en ulovlig studehandel med dørmanden, der under et sammenstød sidste år dræbte den 24-årige Amar Hassan med to skud, skriver DR Nyheder. Fem måneder efter drabet besluttede statsadvokat Karsten Hjort, at han ikke ville tiltale dørmanden for drab med henvisning til, at dørmanden handlede i nødværge. Ikke nødvendigvis nødværge Men udenlandske eksperter afviser på baggrund af en overvågningsvideo, som Danmarks Radio er kommet i besiddelse af, at dørmanden handlede i nødværge. Samtidig viser det sig nu, at dørmanden i hemmelighed har vidnet mod flere af de mænd, som er anholdt for et skuddrab på Christiania, der skete en måned inden Rust-sagen. Arbejdede sammen med politiet Ifølge DR-dokumentaren 'Drabet på Rust', der blev vist på DR2 mandag aften, er dørmanden et vigtigt vidne i Christianiadrabet. DR har haft adgang til afhøringsrapporter, der viser, at dørmanden allerede før drabet på Rust arbejdede sammen med politiet. »Det forhold, at politiet har haft interesse i at have et kronvidne i Christianiasagen, det forhold at man i forvejen havde samarbejde med dørmanden, det er sådan noget, som selvfølgelig kan skabe den tanke, at her har der været falske lodder i vægtskålen«, siger ekspert i strafferet Jørn Vestergaard i DR-dokumentaren. Skal give garanti Efter at have set DR's dokumentar er flere folketingsmedlemmer ikke i tvivl. »Konklusionen på den udsendelse giver da en grim mistanke, som kan være svær at leve med«, siger retsordfører Jakob Axel Nielsen (K) til DR. Sammen med SF og de Radikale kræver han nu, justitsminister Lene Espersen (K) går ind i sagen og garanterer for, at der ikke er lavet fordækte aftaler. »Hvis ministeren skriver under på, at der ikke er indgået nogle aftaler mellem dørmanden og politiet, så kunne det give en umiddelbar betryggelse«, siger Anne Baastrup, retsordfører for SF, til DR.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























