Radikal harme over Jelveds kritik af Fogh

Leder af de Radikale, Marianne Jelved, bliver nu kritiseret af sine egne for sin kritik at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) - Foto: Finn Frandsen
Leder af de Radikale, Marianne Jelved, bliver nu kritiseret af sine egne for sin kritik at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Flere fremtrædende radikale kritiserer nu deres leder Marianne Jelved for hendes meget personlige angreb på Anders Fogh Rasmussen. »Jeg er fuldstændig enig i substansen af det, Marianne siger, men jeg ville ikke selv bruge et så stærkt sprog. Det er for skrapt efter min smag«, siger de radikales mest fremtrædende profil i Muhammedsagen, folketingsmedlem Naser Khader. Han mener, at Marianne Jelved gør sig skyldig i netop det, som hun selv kritiserer statsministeren for - at grave grøfter. Skarp formulering Jelved har betegnet statsministeren som en »farlig mand«, der splitter Danmark. Hendes kritik blev diskuteret blandt medlemmerne af partiets forretningsudvalg på et møde i aften. »Jeg er enig i substansen, men jeg ville have formuleret mig anderledes«, siger landsformand Søren Bald. Mudderkastning Et andet medlem af forretningsudvalget, chefredaktør Ove Dall fra Skive Folkeblad, mener, at Marianne Jelved gør sig skyldig i »unødig mudderkastning«. »Jeg synes, at statsministeren har gravet unødige grøfter. Men det rigtige svar på det er ikke at gå over til mudderkastning. Det er utroligt vigtigt at holde fokus på substansen frem for personlige angreb«, siger Ole Dall. »Angrebet på statsministeren i Berlingske Tidende efterlader det indtryk, at Marianne Jelved alene giver Fogh skylden for, at Muhammedkonflikten er eksploderet. Det er ikke en rimelig fremstilling«, siger han. Også opbakning Også blandt de øvrige folketingsmedlemmer ulmer utilfredsheden med partilederens udfald. På et møde i folketingsgruppen i morgen vil der være kritik af Marianne Jelved, men hun vil også få fuld opbakning fra flere partifæller. »Det er en usædvanlig hård kritik, hun er kommet med. Men det er også en meget usædvanlig statsminister, vi har. Derfor er kritikken fuldt berettiget«, siger folketingsmedlem Martin Lidegaard. Fortryder ikke et ord Selv fortryder den radikale leder ikke et ord. »Jeg har ikke grundlag for at mene noget andet end det, jeg hele tiden har ment. Jeg har i dag fået mange støtteerklæringer, der bekræfter mig i, at jeg har sat ord på en frustration, som mange deler«, siger Marianne Jelved.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her