DR's rolle undersøges i sag om Rust-dørmand

Lyt til artiklen

Statsadvokaten for København, Karsten Hjorth, så i aften dokumentaren 'Drabet på Rust' på DR 2 for blandt andet at afgøre, om han mener, at DR går ind og blander sig i skyldsspørgsmålet i den verserende straffesag. Gør udsendelsen det, risikerer DR selv at få en straffesag på halsen, siger han. De syv mænd sidder i øjeblikket på anklagebænken i Københavns Byret anklaget for grov vold i forbindelse med overfaldet på dørmanden. Må ikke blande sig i skyldsspørgsmål »Hvis tv-udsendelsen postulerer, at angrebet ikke var spor farligt og dermed antyder, at de syv mænd er uskyldige i farligt angreb, så har programmet blandet sig i skyldsspørgsmålet i en verserende straffesag. Og det må man ikke«, siger Karsten Hjorth. »Man skal passe meget på med at sige noget, der kan påvirke rettens medlemmer i en straffesag, inden der er afsagt dom«, tilføjer han. Gør intet strafbart Omvendt siger flere af advokaterne i sagen, at netop fordi dørmanden er frikendt for drabet uden dom - så er deres klienter samtidig dømt uden om domstolene. For det ligger i 'nødværge', at for at dørmanden kunne slippe for straf, så har nogen angrebet ham og bragt hans liv i fare. »Der er allerede taget stilling til, at dørmanden ikke gør noget strafbart eller i hvert fald ikke har en sag imod sig, fordi han har handlet i nødværge. Hermed har anklagemyndigheden fastslået, at det, som sker i porten, er et uretmæssigt angreb mod dørmandens position. Min klient afviser, at han har foretaget et uretmæssigt angreb. Og det er domstolen så afskrevet fra at tage stilling til«, siger Bjørn Elmquist, forsvarer for en af de anklagede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her