For fjerde gang på 16 måneder inviterer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nu en udvalgt flok til integrationsmøde på Marienborg. I modsætning til tidligere er de indbudte ikke udvalgt efter religiøs baggrund, og der er ingen religiøse overhoveder på listen, skriver Berlingske Tidende. Ikke alle er muslimer De 20 inviterede har alle indvandrerbaggrund og er folkevalgte på et eller andet plan - fra integrationsråd over byråd til Folketinget - men der er ikke kun inviteret muslimer, selvom de dominerer. Mødet skal foregå den 22.marts »med henblik på at udveksle synspunkter om integrationsprocessen i Danmark,« som der står i brevene, der blev sendt fra Statsministeriet i går. Bedre sammensætning SFs Kamal Qureshi, der tidligere har takket nej til et af Foghs »indvandrermøder«, er denne gang positiv. Han har endnu ikke set invitationen, men alene det, at der er inviteret indvandrere med forskellig religiøs baggrund, er efter hans mening et fremskridt. »Som udgangspunkt er sammensætningen og dagsordenen bedre end ved det møde, hvor jeg meldte fra. Dengang ville man diskutere terrorisme og inviterede kun muslimer. Det var for mig at se at blande religion og politik, og derfor stillede jeg ikke op. Det har også betydning, at han har valgt folk, der sidder og arbejder med de her politikområder til daglig,« siger Qureshi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Leder af Christian Jensen
LISTEN




























