Ifølge annoncerne skulle man drikke én om dagen for at sænke sit kolesteroltal og føre en sund livsstil. Men som Politiken kunne afsløre for halvanden måned siden, var drikkeyoghurten Becel Proactiv proppet med alt for meget sukker, fedt og salt til nogensinde at være en del af en sund livsstil. Mindre sukker og fedt Det har fået Unilever til at reagere hurtigt, og fødevareproducenten har allerede nu en ny Becel på gaden, hvor fire-femtedel af sukkeret er erstattet af sødestoffer, og hvor fedt og saltindhold er reduceret. »Vi havde besluttet os, inden Politiken skrev om det, men det har været med til, at vi kunne fremskynde processen«, siger brand manager Tina Lykke, Unilever. »I den gamle version var der for meget sukker«. Jeppe Matthiessen, der er cand.scient. i human ernæring fra Danmarks Fødevareforskning, har tidligere kritiseret Becel Proactiv. Mere jordbær end sukker Han bryder sig stadig ikke om ideen om at lave fødevarer, der »blander mad og medicin sammen«, sådan som man gør det i drikkeyoghurten, der er tilsat såkaldte plantesteroler i niveauer, man aldrig ville kunne indtage via almindelig kost. Plantesteroler kan sænke kolesterolniveauet. Men yoghurten er blevet ernæringsmæssigt bedre, siger Jeppe Matthiessen. »Ernæringsmæssigt er det positivt, at der nu er mere jordbær end sukker, hvor det tidligere var omvendt. Men for at opretholde den søde smag har de måttet anvende sødestoffet Sucralose. Det synes jeg ikke nødvendigvis er så positivt, fordi der er mistanke om, at sødestoffer er med til at vænne folk til, at alting skal smage sødt. Vi har i forvejen et alt for højt sukkerindtag i Danmark. Fire ud af ti voksne indtager mere sukker end anbefalet«. »Det ville være befriende, hvis industrien for en gangs skyld havde mod og mandshjerte til at lave produkter, der ikke nødvendigvis skal smage sødt«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























