Muslimske lærde: Danmarks regering er uden for pædagogisk rækkevidde

Egentlig havde han tænkt sig at gå efter en halv times tid, men i sidste ende havde Amr Khaled så mange budskaber på hjerte, at han ikke var til at drive fra mikrofonen. Den egyptiske tv-prædikant var i sit es, da han mødte Politikens læsere. Det samme var hans venner, de to muslimske lærde Tariq Suwaidan og Habib al-Jaffri. Deres budskab var klart: Den arabiske verden er ikke i klammeri med det danske folk, men Danmarks regering er klart uden for pædagogisk rækkevidde. Mangel på mod Det fik de fortalt klart og mange gange til de øvrige to paneldeltagere, Søren Espersen (DF) og Eyvind Vesselbo (V). Både på den venlige måde og også på den lidt mindre venlige. »Når jeg hører, at Danmark ikke kan undskylde, så får jeg en fornemmelse af tåbelig stædighed. Det er mangel på mod. Jeg forstår det overhovedet ikke. Så sig dog undskyld«, sagde Amr Khaled. Suwaidan understregede, at de lærde hele tiden havde taget afstand fra afbrændinger af ambassader og flag. »Det er uislamisk. Helt igennem uislamisk. Vi mener, at fanatikerne fra jeres side og dem fra vores ødelægger fred og dialog. Men I har behandlet vores profet med disrespekt, og vi må forlange en undskyldning«, tordnede han til stort bifald fra en sal, hvis publikum talte flest muslimer. Han forklarede, at delegationen også var kommet for at undskylde for afbrændingerne. Vil ikke sige undskyld Søren Espersen rystede på hovedet. »Men det er jo netop der, vi ikke forstår hinanden«, sagde han. »Jeg forventer jo ikke en undskyldning af dig, for jeg går ikke ud fra, at du selv var ude med en lighter for at futte ambassaderne af. Jeg har ikke tænkt mig at fornærme dig og er ked af, at mange muslimer er krænkede. Men der er intet, jeg kan gøre ved det, og jeg kan heller ikke sige undskyld«. »Men hvis man ikke kan undskylde, hvad andre har gjort, hvorfor blev det så krævet, at danske muslimer skulle stå op og tage afstand fra mordet på den hollandske filminstruktør«, spurgte en fra salen. Masser af muslimer i Danmark Eyvind Vesselbo kiggede indtrængende på Amr Khaled. »Jeg håber, du vil tage hjem ... Jeg håber, du vil tage hjem med en følelse af, at dit billede af Danmark er forkert. De seneste 15 år er der kommet 150.000 mennesker til Danmark, flertallet er muslimer, og nogle er flygtninge. De kom, fordi de ikke kunne være hjemme, fordi de var truet. Vi har givet dem husly, penge og hjælp«. Den købte de yngre muslimer i salen heller ikke. »Men hvornår kommer den dag, da vi kan føle os velkomne og føle os som en del af det danske samfund?«, ville én vide. At hans spørgsmål blev stillet på manges vegne, var til at høre. Det fik Søren Espersen op af stolen. »Men hvad er det for rettigheder, I ikke har. Det er jo latterligt. Gør jer selv velkomne. Jeg er jo ikke en del af en velkomstkomité. I er velkomne. Alle sammen«, sagde han med en håndbevægelse, der omfattede hele salen. »Hvis I gør jer selv velkomne«. En grov fornærmelse En mand fra salen spurgte de lærde, om de havde overvejet, hvorfor nogle mon kunne finde på at tegne Muhammed med en bombe i turbanen. Svaret udeblev. Men aftenens ordstyrer insisterede. »Hvorfor er det vigtigt at protestere mod 12 tegninger og ikke mod terror i islams navn?«. »Det er ikke de 12 tegninger, men en grov fornærmelse af profeten. Og det kommer efter 50 års undertrykkelse fra Vestens side. Det måtte profeten forholde sig til, og det må vi også. Gør det ikke til et spørgsmål om tal«, advarede Amr Khaled. Ikke mere om den sag. Og han holdt fast i mikrofonen, for han ville helst selv sætte dagsordenen. Til danskerne: »Vi respekterer jer som et fredeligt og civiliseret folk«. Til regeringen: »Nu er det nok med den stædighed og dumhed, hvis I mener sameksistensen alvorligt. Opret et center for dialog eller noget lignende«. Og til de danske muslimer: »I er ambassadører for islam. I skal opføre jer værdigt og ikke gøre islam skam«.