Smædekampagne mod danske muslimer

»Hvorfor blander du dig i vores forhold i Danmark. Du er og bliver aldrig dansker - se dig selv i spejlet«. Det er ikke omkostningsfrit for danske muslimer at deltage i debatten om Muhammedtegningerne. Mange af Jyllands-Postens muslimske læsere, der har haft kritiske læserbreve i avisens debatsektion, har efterfølgende modtaget anonyme trussels- og smædebreve med posten. Muhamedanersvin, indavlede idioter eller nasserøve, som muslimerne blandt andet kaldes i brevene, opfordres til at blande sig uden om debatten, og hvis de ikke ligefrem trues på livet, opfordres de til at skride hjem. Hetz mod læserbrevsskribenter Flere af dem har modtaget et billede af en hund, der parrer sig med en bedende muslim, sammen med det meget omdiskuterede foto af en mand med grisetryne under teksten: »Her er det rigtige billede af Muhammed«. 20 af 23 læserbrevsskribenter, der i oktober og november kritiserede avisens tegninger, har modtaget smædebreve, viser en rundringning, Politiken har foretaget. »Jeg forstår det ikke« En af dem, Yassir Gheith, modtog adskillige anonyme smædebreve med posten, efter at hans første debatindlæg blev trykt i Jyllands-Posten. »Jeg ved godt, at der findes mennesker, som hader os muslimer. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal svines til på den måde. Jeg havde jo bare skrevet et pænt indlæg med min mening om tegningerne. Er det ikke det, ytringsfriheden skal bruges til?«, spørger Yassir Gheith. Han er ikke gået til politiet, fordi han ikke mener, det vil nytte noget. Svært at efterforske Den holdning er ifølge kriminalkommissær Bjarne Laursen fra Århus Politi en af årsagerne til, at han ikke har oplevet en stigning i henvendelser fra muslimer i forbindelse med Muhammedtegningerne - selv om de fleste modtagere af hadebrevene er bosat i politidistriktet. »Vi kan undersøge brevene for fingeraftryk og dna-spor, men det kræver, at vi efterfølgende kan finde en at sammenligne med. Og med de få personer, vi har registreret i kartotekerne og dna-registret, har vi nok ikke de store chancer for at finde dem. Hvis det overhovedet er blandt den type kriminelle, man skal lede«, siger Bjarne Laursen. SF: Politiet tager det ikke alvorligt SF's Kamal Qureshi, der selv jævnligt modtager smædebreve og trusler på e-mail, mener derimod, at det er politiets håndtering af trusselssager, der er skyld i de få henvendelser fra muslimer. »De tager ikke trusler fra den racistiske højrefløj alvorligt nok. I stedet er tendensen, at de bagatelliserer dem ved at betragte dem som udtalelser fra tosser«, siger Qureshi. Udbredt fænomen Hadebreve er et ret udbredt fænomen i den danske udlændingedebat, vurderer centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC. Især i ophedede situationer som Muhammedkrisen. »Men vi er slet ikke i nærheden af den reaktion, vi oplevede efter terrorangrebet 11. september, og det jo egentlig glædeligt«, siger Niels-Erik Hansen. Trusler mod Pia Kjærssgaard Hadebreve og trusler bliver brugt på begge fløje i debatten. I Dansk Folkeparti er det især partileder Pia Kjærsgaard, der modtager dem. »Da jeg blev valgt til Folketinget, svor jeg, at jeg aldrig ville have hemmeligt nummer. Som folkevalgt skulle folk kunne få fat i mig. Jeg holdt ud i de første otte år, før jeg fik hemmeligt nummer, og nu har jeg også valgt at få hemmelig e-mail«, siger Pia Kjærsgaard. Hun har ikke oplevet, at Muhammedkrisen har givet mange flere hade- og trusselsbreve.