Regeringen vil invitere til et krydsforhør af statsministeren og udenrigsministeren om Muhammedkrisen. Venstres politiske ordfører Jens Rohde vil i næste uge tage initiativ til at rejse en såkaldt forespørgselsdebat i Folketinget, hvor regeringstoppen under ministeransvar skal svare på spørgsmål om sagen, skriver Børsen. »Alle kan stille spørgsmål om alt, de vil vide, og få svar i fuld offentlighed«, siger Jens Rohde om den kommende forespørgseldebat. Til gengæld afviser Jens Rohde, at man ser nogen grund til at åbne for en uvildig undersøgelse af baggrunden for Muhammedkrisen og regeringens håndtering af forløbet. SF: 'Uhørt' En sådan undersøgelse har oppositionen længe krævet, og netop oppositionen er ikke særligt imponeret over, at Venstre nu selv tager initiativet til en debat i Folketinget: »Jeg tror, at det er et forsøg på at få luft i en sag, hvor regeringen er meget presset. Det er uhørt, at man ikke vil undersøge det, statsministeren selv kalder for den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig«, siger SF's formand Villy Søvndal til Børsen. Regeringen kan selv vælge Den radikale leder Marianne Jelved mener heller ikke, at en debat har noget med en uvildig undersøgelse at gøre: »Det er jo regeringen som vælger, hvad den vil sige«, udtaler Marianne Jelved. Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft kalder en forespørgselsdebat »et skridt på vejen«, men afviser, at det vil være nok.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.