En overraskende enig national følgegruppe inklusive landbruget afleverede i dag sine anbefalinger om danske nationalparker til miljøminister Connie Hedegaard (K), som til efteråret laver et lovforslag. Gruppen med 32 repræsentanter fra organisationer og ministerier anbefaler ministeren, at nationalparker skal ledes af en bestyrelse på 7-13 medlemmer fra statslige og kommunale myndigheder samt udvalgte interesseorganisationer. Landbrug frygtede restriktioner Udspillet bygger på arbejdet i syv danske pilotprojekter, hvor der mange steder har været kraftige reaktioner fra landbruget af frygt for nye restriktioner. »Jeg er meget glad for, at følgegruppen, der repræsenterer så mange organisationer, har vist en stor vilje til at nå frem til en enig indstilling«, siger formanden for følgegruppen Bent Agerskov.
Udspil om nationalparker møder overraskende enighed
Lyt til artiklen