»Jeg er dybt bekymret for Helle Thorning-Schmidts politiske orienteringssans«. Normalt kommer den slags udfald fra de politiske modstandere, men sådan er det ikke denne gang. SFs formand Villy Søvndal har fået nok, og slår nu fast, at Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt stik mod hendes opgave faktisk gør det sværere at vinde næste valg, skriver Berlingske Tidende. Utroligt forvirrende Hendes seneste idé er at invitere Dansk Folkeparti til et samarbejde, og på den måde afprøve Dansk Folkepartis egen påstand om, at de er et midterparti. »Jeg synes, at det er utrolig forvirrende, at en socialdemokratisk leder går ud og peger på dem, som en naturlig alliancepartner. Det er da vores hovedmodstander, og dem bekæmper man ikke ved at komme til at ligne dem. S tilnærmer sig udlændingepolitik, skattepolitik og de inviterer såmænd også Dansk Folkeparti til samarbejde. Man bekæmper dem da ved at opstille et alternativ«, hævder Villy Søvndal ifølge Berlingske. På knæ for DF Når SF-formanden skal beskrive Helle Thorning-Schmidts politiske optræden, henviser han til et berømt citat fra den spanske borgerkrig: »En kommandant siger til sine folk, at de skal lade være med at sidde på knæ, for så forekommer modstanderen at være så stor«. Og ifølge Søvndal er det netop Thornings problem - hun er gået på knæ for Dansk Folkeparti. »Og min opfordring er: Tag slagsmålet oprejst, og hav lidt tillid til danskerne. Alt det som har gjort vores samfund stort og flot - fælles ansvar, ordentlighed og respekt for FN - er stadig bæredygtigt«. Thorning: Helt ude af kurs Helle Thorning-Schmidt har dog kun hovedrysten tilovers for kritikken fra sin oppositionspartner. Hvis der er én, der er helt ude af kurs, så er det Søvndal, fastslår Thorning-Schmidt, der ønsker at udstille Dansk Folkepartis ansvar. »Jeg synes, at det er vigtigt, at danskerne er fuldstændig klar over, at hvis de ikke synes, de får en ordentlig service, så er der ét sted at henvende sig - og det er hos Dansk Folkeparti. Jeg vil gerne afsløre det hykleri, der er hos Dansk Folkeparti,« siger Helle Thorning-Schmidt til avisen og peger på en række konkrete eksempler, hvor DF dumper til eksamen som midterparti. »Når vi foreslår et takststop på den kollektive trafik, så kan vi overhovedet ikke finde Dansk Folkeparti. Vi har også foreslået, at lejerne i den almene sektor skulle have et løft, heller ikke her kan vi finde Dansk Folkeparti. Vi foreslår et løft til førtidspensionisterne på tre milliarder kroner, men Dansk Folkeparti synes tilsyneladende, at det er sjovere at sidde hos regeringen og kun give en milliard kroner. Det er det hykleri, vi skal udstille, og jeg kan slet ikke begribe, at Villy Søvndal ikke kan forstå det,« siger Helle Thorning-Schmidt. Søvndal har forstået Det har Søvndal såmænd forstået, hævder han i hvert fald. »Sagen er, at hun bærer ved til illusionen om, at Dansk Folkeparti er et midterparti ved at invitere dem. Derfor siger jeg, at hun savner orienteringssans«, siger Søvndal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























