Eksperter: Politiet gik galt i byen i sag om hjemmeside

To eksperter i medieret opfordrer politiet til et hastigt tilbagetog efter et indgreb mod dagbladet Arbejderens hjemmeside. De mener, at politiet gik helt galt i byen, da det i sidste uge stillede en internetudbyder en straffesag i udsigt, hvis firmaet ikke greb ind mod indholdet på bladets hjemmeside. »Politiet har øjensynligt ikke været opmærksom på, at Arbejderens hjemmeside er omfattet af medieansvarsloven«, siger medieretseksperten Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole. På EU's terrorliste Politiet greb ind mod Arbejderen, fordi bladet på sin hjemmeside offentliggjorde en appel, som domstolene i efteråret besluttede skulle fjernes fra en hjemmeside, der tilhører den terrorsigtede forening Oprør. Appellen opfordrer til at give penge til to organisationer, der står på EU's liste over terrororganisationer. Politiet fik i sidste uge fjernet appellen ved at skrive til den internetudbyder, hvor Arbejderen køber adgang til at få hjemmesiden på internettet. Politiet fortalte udbyderen, at firmaet risikerede at få en straffesag på halsen, fordi det formidlede appellen. »Jeg skal derfor anmode om, at De, som formidler af opfordringer til en strafbar handling, foretager det fornødne til, at opfordringen fjernes fra hjemmesiden«, skrev politiadvokat Michael Jørgensen fra Københavns Politi. Ikke ansvarlig Men politiet kan ikke gøre internetudbyderen ansvarlig for indholdet på hjemmesiden. For lige som andre aviser har Arbejderen fulgt reglerne i medieansvarsloven og anmeldt sin hjemmeside til Pressenævnet. Og efter loven er hjemmesiden så underlagt de ansvarsregler, der gælder for den trykte presse samt radio og tv. Det betyder, at internetudbyderen lige så lidt kan gøres ansvarlig for indholdet på hjemmesiden, som trykkeriet og bladkiosken kan drages til ansvar for indholdet i de aviser, de trykker og sælger. »Formidleren har intet ansvar for det, der står i mediet. Det er alene forfatteren og den ansvarshavende redaktør, der har det ansvar«, påpeger Oluf Jørgensen. Han opfordrer politiet til gøre skaden god igen: »Politiet har lavet en fejl og må gøre internetudbyderen opmærksom på det. Politiet må trække brevet tilbage«. Politiet skyder genvej Chefjurist Holger Rosendal fra Danske Dagblades Forening er enig: »Politiet forsøger at skyde genvej ved at bede internetudbyderen fjerne appellen fra hjemmesiden. Det kan ikke være meningen, at man på den måde skal kunne tilsidesætte det særlige ansvarssystem, der gælder for medierne«, siger han. Politiadvokat Michael Jørgensen var ikke at træffe torsdag, og Københavns Politi ønskede ikke at kommentere sagen, før det har drøftet den med ham. »Vi overvejer det, der bliver sagt om medieansvarsloven«, siger lederen af politidirektør Hanne Bech Hansens sekretariat, politiadvokat Anders Dorph. Politiet har besluttet ikke at gribe ind, efter at Enhedslistens Line Barfod har lagt appellen fra Oprør ind på Folketingets hjemmeside. Hun har gengivet ordlyden i begrundelsen for et spørgsmål om ytringsfrihed til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Intet grundlag for undersøgelse Det opfatter politiet som et led i en parlamentarisk debat om ytringsfrihed, der ikke har noget formål om at samle penge ind til en terrororganisation. »Derfor er der ikke grundlag for at iværksætte nogen politimæssig undersøgelse om en straffelovsovertrædelse«, siger Anders Dorph. Folketingets formand, Christian Mejdahl (V), siger til Ritzau, at han vil tage en principiel drøftelse af sagen på næste møde i Udvalget for Folketingets forretningsorden.