Kvoter har spredt flygtninge ud i landet

Billedet af at flygtninge, der kommer til Danmark, og bliver klumpet sammen i en af storbyernes socialt belastede boligblokke, er vendt: I dag modtager kommuner som Søllerød, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Bornholm - til forskel fra tidligere - hver mere end én procent af de nye flygtninge, mens eksempelvis København huser langt færre nytilkomne flygtninge end tidligere. Det viser en undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, der er sat i værk for at kortlægge effekten af regeringens integrationslov fra 1999. Loven fordeler flygtninge i kommunerne efter et kvotesystem, og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er godt tilfreds med resultatet: »Vi har målrettet fået placeret flygtningene, så vi fordeler opgaverne bedre på kommunerne - og det var det, der var hensigten«, siger hun. Økonomisk smæk Siden integrationsloven trådte i kraft, har flygtninge mistet retten til den såkaldte introduktionsydelse, hvis de i løbet af deres første tre år i Danmark flytter væk fra den kommune, de er placeret i. Og det er angiveligt udsigten til et økonomisk smæk, der får størstedelen af flygtningene til at blive boende. Men også efter den treårige periode rinder ud, vælger især børnefamilierne at blive - selv i de små kommuner: Siden 1999 har syv procent af de nytilkomne flygtninge således pakket flyttekasserne og rejst til en anden kommune, mens det samme gjorde sig gældende for 17 procent, inden integrationsloven trådte i kraft. Favorit-flyttemål Imidlertid har loven ikke ændret på, at de store byer og de udsatte boligområder stadig i høj grad er favorit-flyttemål for de flygtninge, der vælger at flytte både før og efter introduktionstiden. Bl.a. må Århus hvert år modtage en stor gruppe flygtninge fra andre kommuner, og det får borgmester Nicolai Wammen (S) til at lange ud efter »små jyske kommuner«, der ikke lever op til deres integrationsansvar: I 2004 flyttede eksempelvis 356 børn med anden etnisk oprindelse end dansk til Århus, hvoraf en stor del talte meget dårlig dansk, forklarer Nicolai Wammen: »Undersøgelsen viser krystalklart, at Århus fortsat er en magnet, når det gælder tilflytningen af flygtninge og indvandrere. Og derfor er det op til Århus at løfte den opgave, som andre har svigtet, når børnene skal lære dansk«, siger den århusianske borgmester. Nødvendig kompetence Integrationsminister Rikke Hvilshøj sætter imidlertid sin lid til, at kommunalreformen vil ændre på billedet af små kommuner, der har svært ved at levere en ordentlig integrationsindsats: »Det vil forhåbentlig være lettere for de nye store kommuner at samle den nødvendige kompetence, der skal til for at løfte integrationsopgaven«, siger integrationsministeren.