Konflikten mellem rige og fattige kommuner er brudt ud i lys lue. Det er den nye aftale om økonomisk udligning mellem landets kommuner, der har sat sindene i kog. Samtlige borgmestre i de 19 nordsjællandske kommuner er gået sammen om et protestbrev, der gør det klart, at udligningsreformen fører til skattesmæk og dårlig service for de borgerne i Nordsjælland. Tager ikke højde for leveomkostninger Viceborgmester i Skævinge, Finn Hansen (K), er sammen med Hillerøds borgmester, Nick Hækkerup (S), initiativtager til protestbrevet. »Udligningen er ikke retfærdig, når man ser på, hvad det rent faktisk koster at leve i Nordsjælland. På den måde aftalen er skruet sammen kommer vi til at betale for yderområdernes overforbrug, mens vores egne borgere får skattestigninger, hvis vi skal opretholde serviceniveauet«, siger Finn Hansen. Dyremose åben over for ændringer De 19 borgmestre kræver derfor, at Folketingets politikere ændrer udligningsreformen, så der sendes færre penge fra de velhavende kommuner til kommunerne med lav vækst og lave indtægter. Folketingsmedlem Charlotte Dyremose (K) forstår godt protesterne og er åben for, at der bliver set på udligningsaftalen igen, så de velhavende kommuner slipper billigere. »Der er simpelthen for meget udligning i den aftale, der er indgået. Jeg håber, at den her protest kan åbne øjnene hos de radikale, Venstre og Dansk Folkeparti, så de kan se, at aftalen skal genforhandles«, siger hun. Protestbrevet møder også opbakning fra kommunerne i Københavns Amt. De vil enten tilslutte sig brevet fra Nordsjælland eller formulere deres eget med en lignende kritik. Rødovre har principiel kritik Rødovres borgmester og formand for Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Erik Nielsen (S), kalder udligningsreformen et angreb på det kommunale selvstyre. »Hvis det alligevel gælder om, at give alle borgere i landet ens service, så kan man jo ligeså godt nedlægge det kommunale selvstyre. Den her reform dræber al vækst i københavnsområdet, hvis det ender med, at vi skal sende så mange penge vestpå«, siger han. Rødovre kommune er ellers blandt de kommuner, der får flere penge i kassen efter den nye aftale. Men det er det principielle i aftalen, det er galt med, siger Erik Nielsen. Protestbrevet fra de nordsjællandske kommuner vil blive sendt til alle Folketingets partier, til de folketingspolitikere, der er valgt i Nordsjælland og til Indenrigsministeriet i begyndelsen af den kommende uge. Det har ikke vært muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Til andre medier har han sagt, at han ikke har fantasi til at forestille sig, at aftalen ændres.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























