Helveg Petersen: Pia skader Danmarks omdømme

»Jeg synes, det er barnagtigt«, siger Niels Helveg Petersen om Pia Kjærsgaards kritik af en række danske politikere, herunder ham selv. - Arkivfoto: Jens Dresling
»Jeg synes, det er barnagtigt«, siger Niels Helveg Petersen om Pia Kjærsgaards kritik af en række danske politikere, herunder ham selv. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) mener, at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, skader Danmarks omdømme i udlandet. Den udmelding kommer som et svar på, at Pia Kjærsgaard har langet ud efter ham og de to tidligere udenrigsministre Mogens Lykketoft (S) og Uffe Ellemann-Jensen (V). Også Socialdemokraternes tidligere formand og nuværende EU-ordfører, Svend Auken, får hårde kommentarer med på vejen. Modsvar fra Niels Helveg Petersen Kritikken skyldes deres udtalelser i fobindelse med Muhammedsagen. Ifølge Niels Helveg Petersen hører de slags udtalelser dog ikke hjemme i en sund debat: »Retorikken er så urimelig, skinger og hysterisk, at det ikke er noget, jeg kan tage alvorligt. Det eneste, hun skal tænke på noget mere, er, at Uffe Ellemann, Mogens Lykketoft og jeg er i samme båd som tidligere udenrigsministre. Det vil overraske mange i udlandet, at vi driver landsskadelig virksomhed. Jeg synes, at det er meget uklogt, fordi det er med til, at folk rundt om i verden siger: Hvad er det for en urimelig debat, der foregår i Danmark«, siger Niels Helveg Petersen til Ritzau. Tror du, at det vil skade udlandets syn på Danmark? »Ja, deres vurdering vil være - hvad er det dog for en tone? Hvad er det dog for en forestilling, de opfører?«. Niels Helveg Petersen kalder i TV2Nyhederne tonen for »barnagtig«: »Jeg synes, det er barnagtigt. Jeg synes, det er at drive debatten og retorikken ned på et niveau, hvor den slet ikke hører hjemme«, siger Niels Helveg Petersen til TV2Nyhederne. »Forræderi og landsskadelig virksomhed« I sit ugebrev skriver Pia Kjærsgaard blandt andet, at det er forræderi og landsskadelig virksomhed, når blandt andre Svend Auken efterlyser en større form for selvdisciplin i den danske debat, og når Niels Helveg Petersen omtaler Jyllands-Postens tegninger som et led i et ondsindet angreb på muslimerne. Samtidig mener Kjærsgaard, at de tre udenrigsministres kritik af blandt andre regeringen i forbindelse med Muhammedsagen har været til ubodelig skade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her