To billardspillere efterlyses i drabssag

Lyt til artiklen

Politiet har sigtet en 41-årig lokal mand fra Vesterbro i København for drabet på den jævnaldrende Kim Rigelsø. Nu skal en dommer afgøre, om mistanken er stærk nok til at bære en varetægtsfængsling. »Vi mener, at de to mænd var sammen torsdag den 16. februar på Cafe Erik i Valdemarsgade, og at den anholdte var den, der sidst var sammen med dræbte«, siger kriminalinspektør Ove Dahl i drabsafdelingen på Politigården. Sammen med sin bekendte spillede Kim Rigelsø, som gik under navnet 'Røde Kim', billard med to håndværkere på værtshuset. »Vi efterlyser de to håndværkere som vidner i sagen«, siger Ove Dahl. Spillede billiard om øl De fire mænd spillede skomager. Gevinsten var øl, og håndværkerne vandt. Spillet fandt sted enten om eftermiddagen eller tidligt på aftenen torsdag den 16. februar. Derefter forlod den nu sigtede værtshuset sammen med Rigelsø. Den sigtede nægter sig skyldig i drab, oplyser kriminalinspektøren. Efterforskerne ledte mandag efter ham, og der blev skabt kontakt tidligt på eftermiddagen. Efter fire-fem timers afhøring besluttede betjentene at anholde ham for at have dræbt Kim Rigelsø med adskillige knivstik. Forbrydelsen skete i Rigelsøs lejlighed i Bustrupgade 10.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her