Efter kritik har regeringen opgivet sit forslag om at hindre et stort antal dømte i at anke en bødestraf til landsretten. I det oprindelige udkast til en reform af retsvæsnet hed det, at kun bødestraffe på mere end 5.000 kroner frit skulle kunne ankes til landsretten. Holder fast i grænse på 3.000 kroner Men efter den offentlige debat, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved regeringens argumenter for stramningen, har regeringen valgt at droppe forslaget, fremgår det af en notits om retsreformen, som Justitsministeriet har fremlagt. I dag er grænsen sat ved bøder på 3.000 kroner, men regeringen ville sætte dette beløb op til 5.000 kroner og dermed afskære et stort antal dømte i retten til appel. Sidste år blev der afsagt cirka 11.200 domme med bødestraf under 5.000 kroner. Begrundelsen for stramningen var »den almindelige prisudvikling« og »de senere års udvikling i bødeniveauet«, men argumenterne holdt ikke. Således er priserne kun steget halvt så meget som den planlagte forhøjelse af bødegrænsen, og heller ikke bøderne er vokset så markant som stramningen. Regeringen har nu valgt at fastholde den nuværende grænse ved bøder på 3.000 kroner. »Jeg synes, det er sølle, at vi ikke har råd til anke af små bødesager«, sagde professor, dr.jur. Eva Smith i en kommentar til forslaget. Også de beskikkede advokater var modstander af stramningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























