Justitsministeren fremlægger ny antiterrorlov

Nye redskaber og øgede beføjelser til politi og efterretningstjenester i kampen mod terror. Det er nogle af de forslag, som justitsminister Lene Espersen (K) i dag sender afsted til forskellige høringsberettigede instanser, som i slutningen af denne måned skal sende deres mening om en kommende antiterrorlov tilbage til regeringen. Nemmere at hente personlige oplysninger Et af forslagene er, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have langt videre mulighed for at indhente oplysninger fra de offentlige myndigheder. Således vil regeringen droppe reglen om, at offentlige myndigheder skal foretage en nærmere vurdering i de enkelte tilfælde, inden de udleverer oplysninger til PET. Samtidig skal det i sager om terror gøres nemmere at telefonaflytte, så en kendelse om aflytning ikke knytter sig til et bestemt telefonnummer, men til en person, uanset hvilke telekommunikationsmidler, den pågældende benytter. De forslag falder i god jord hos Dansk Folkeparti, som ellers har advaret mod at udvande antiterrorloven. »Det er godt, at PET får bedre muligheder for at efterforske sager. Det er vigtigt at vi handler efter angrebet mod London og den, desværre, øgede trussel nu mod Danmark«, siger retsordfører for DF, Peter Skaarup. Uro i regeringen De oprindelige 49 punkter i lovpakken, som var udarbejdet af en arbejdsgruppe, har skabt uro internt i regeringen. Venstre har været bekymret for at forslagene fra justitsministeriet gik for langt i forhold til borgernes retssikkerhed. Men den usikkerhed forsikrer Lene Espersen ikke bliver et problem. »For politiets vedkommende er det vigtigt, at der er de relevante muligheder for f.eks. indhentelse af efterretningsmæssige oplysninger(...). Samtidig er regeringen meget opmærksom på, at der i forbindelse med de nye initiativer på området sikres den rigtige balance mellem sikkerhed og retssikkerhed, sådan at indsatsen mod terrorisme ikke kommer til at ske på bekostning af hensynet til den enkeltes frihed«, skriver Lene Espersen i en pressemedelelse. Øget tv-overvågning Et af de områder, som justitsministeren holder fast i er at øge mulighederne for tv-overvågning af danskernes færden. I dag har forskellige offentlige myndigheder og private lov til at sætte overvågningskameraer op, men mange bruger ikke muligheden. Med den nye terrorpakke, skal politiet have »udtrykkelig hjemmel« til at henstille til, at der bliver sat kameraer op. Desuden er en ny arbejdsgruppe nedsat, som skal undersøge muligheden for at give de enkelte kommuner øgede beføjelser til at sætte overvågningskameraer op. »Vi ved at Venstre ikke er helt vild med idéen om at øge mulighederne for overvågnings-kameraer, men jeg så gerne at beføjelserne bliver øget. Der er gode erfaringer fra for eksempel London, hvor man meget hurtigt kunne se, hvem der havde gjort hvad«, siger Peter Skaarup, som understreger at man også kan forestille sig at øget overvågning vil gøre det muligt at efterforske andre former for kriminalitet. Overvågning af telekommunikation Som noget nyt skal politiet desuden »i helt særlige situationer« kunne forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation i et bestemt område, hvis der er afgørende grunde til at tro at et eventuelt terrorangreb kan forebygges. Et andet omdiskuteret forslag er politiets adgang til passageroplysninger. Forslaget går ud på, at luftfartsselskaber skal udlevere oplysninger til politiet uden retskendelse. For at politiet skal kunne overvåge enkelte passagerer, forslås det, at flyselskaberne skal gemme oplysninger i ét år. Lovpakken skal fremsættes for Folketinget i foråret.