Fogh: Vi skal ikke undersøges

Lyt til artiklen

Der er ikke behov for en undersøgelse af regeringens håndtering af krisen i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Det fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Reaktionen kommer, efter at oppositionen igen - og med fornyet styrke - har fremsat ønsket om undersøgelsen. Egypten: Danmark var advaret Undersøgelsen er, efter oppositionens mening, blevet endnu mere presserende, efter at Politiken i dag kunne berette, at Egypten i oktober og november i flere breve gjorde Danmark og det internationale samfund opmærksom på, at landet ikke bad om et retsligt indgreb over for Jyllands-Posten. Den oplysning står i modsætning til statsministerens gentagne udsagn om, at Egypten ville have ham til at tage retslige skridt over for Jyllands-Posten - en påstand, han blandt andet fremsatte i Folketingssalen 31. januar og gentog efter dagens møde i Udenrigspolitisk nævn: »Jeg har hele tiden svaret på brevet fra ambassadørerne og intet andet. Og her står der, at man skal tage restlige skridt overfor pressen, og det hverken vil jeg eller kan jeg«, lød det fra statsministeren efter dagens møde. Fogh maner samtidig til ro i sagen: »Vores diplomater skal have arbejdsro og skal ikke belastes med bagudrettede undersøgelser«, siger han. Fogh: Intet nyt Ifølge Anders Fogh Rasmussen indeholder oplysningerne i Politiken ingen oplysninger, som ændrer ved det allerede kendte forløb. »Der har i en enkelt avis i dag i meget stor opsætning været en historie, der bliver udlagt, som om der skulle være noget væsentligt nyt i sagen. Jeg kan roligt sige, at den meget stort opsatte avishistorie ikke bringer noget som helst nyt ind i sagen«, sagde han efter nævnsmødet med henvisning til Politikens historie. Undersøgelse spild af ressourcer Ifølge statsministeren er det væsentlige nu at koncentrere sig om den fremadrettede indsats. »Sagen ligger meget klart. Det her er en sag, der handler om politik og principper. Derfor er det en sag, der skal håndteres i Folketingssalen i fuld åbenhed. Der er ikke baggrund for nogen undersøgelse, og jeg vil gerne sige, at det er meget vigtigt nu at koncentrere kræfterne 100 procent om at finde en løsning på den her sag, i stedet for at spilde ressourcer til ingen verdens nytte på en bagudrettet undersøgelse af, hvem der vidste hvad hvornår«, sagde statsministeren. Træt af oppositionen Han er træt af det, som han ser som grundløse angreb fra oppositionen. »Det, vi står overfor, er altså nogle kredse i muslimske lande, der reagerer på 12 tegninger ved at brænde ambassader af, ved at brænde flag af, ved at brænde mennesker af, ved at lave voldelige demonstrationer, som ovenikøbet ender med dødsfald. I den sag synes det så i Danmark at være det væsentligste, hvordan man håndterer et brev, et møde og informerer Det Udenrigspolitiske Nævn. Jeg siger det lige ud: Det er fuldstændigt ude af proportion i forhold til den sag, som vi står med«, siger Anders Fogh Rasmussen. Ikke flertal for undersøgelse Brevene fra den egyptiske udenrigsminister har fået oppositionspartierne S, R, SF og Enhedslisten til atter at kræve en uvildig undersøgelse af håndteringen af krisen. En sådan undersøgelse vil Dansk Folkeparti dog ikke være med til - og derfor er der ikke flertal for undersøgelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her