Danmark skal være vært for en konference om religiøs og kulturel dialog. Konferencen, der kommer i kølvandet på balladen om Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed, har til formål at udveksle konstruktive synspunkter om betydningen af religiøs respekt vis-a-vis ytringsfrihed samt mulighederne for at fremme interkulturel dialog og forståelse. Tv-transmitteres i en række lande Den indflydelsesrige egyptiske prædikant Amr Khaled er blandt konferencedeltagerne, der også tæller to andre islamiske lærde, biskop Karsten Nissen og lektor Jørgen Bæk Simonsen samt direktør Jakob Skovgaard-Petersen fra Det Dansk-egyptiske Dialoginstitut. Herudover vil 50 unge arabere og danskere medvirke som publikum. Konferencen, der arrangeres af Dansk Institut for Internationale Studier og finansieres af Udenrigsministeriet, ventes at blive tv-transmitteret i en række muslimske lande og Danmark.
Danmark skal lede konference om religiøs og kulturel dialog
Lyt til artiklen