Fire familiefædre af kurdisk oprindelse blev nægtet adgang til diskotek Absalon i det indre København den 17. juli sidste år. Det har kostet to dørmænd en dom i Københavns Byret for diskrimination på baggrund af race. »Desværre. Vi har allerede lukket for mange tyrkere, arabere og negre ind i aften, så vi kan ikke lukke jer ind«, sagde den ene dørmand. Dørmændene: Det var fordi, de var for fulde Dørmændene fik en bøde på 1000 kroner hver, som de begge accepterede, selvom de nægtede sig skyldige. Ifølge deres forklaring afviste de nogle af mændene, fordi de var for fulde. Alle fire mænd fortalte i retten, at de havde fået et par glas rødvin, men at ingen af dem var særligt fulde. Deres forklaring blev understøttet af politiassistenten, som var på patrulje den aften og modtog anmeldelsen ved diskoteket. Andre diskotekter er også dømt Tidligere er ansatte fra blandt andet diskotekerne Baron & Baroness og det nu hedengangne Cavi blevet dømt for at have diskrimineret på baggrund af race.
Dørmænd dømt for diskrimination
Lyt til artiklen