Eksperter: Brevet fra Egypten skulle frem i lyset

Det egyptiske brev burde have været fremlagt for Udenrigspolitisk Nævn. Sådan lyder vurderingen fra udenrigspolitiske eksperter, efter det er kommet frem, at Egypten ikke krævede retslige skridt fra den danske regering mod Morgenavisen Jyllands-Posten. »Det kan undre, at man ikke har villet dele den information med det udenrigspolitiske nævn«, siger Hans Mouritzen, forsker i dansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Egypten forventede ikke retslige skridt Politiken trykte i går brevet, som Egyptens udenrigsminister sendte til FN's medlemslande, EU og OSCE i løbet af oktober og november måned. Det danske udenrigsministerium blev ifølge deres egne oplysninger gjort opmærksom på brevet den første uge af november. I brevet stod, at Egypten ikke forventede retslige skridt mod Jyllands-Posten, men en officiel dansk erklæring om respekt for alle religioner. Det ville forhindre, at sagen fik »alvorlige og vidtrækkende konsekvenser«. »Regeringen tog for let på det« Også Nikolaj Petersen, tidligere professor i international politik ved Aarhus Universitet, mener, at regeringen burde have fortalt Udenrigspolitisk Nævn om det egyptiske brev, da den har pligt til at rådføre sig med nævnet i vigtige udenrigspolitiske sager. »Set i bakspejlet er det klart, at det skulle have været op i nævnet. Men der er vide grænser for regeringens skøn, og regeringen vil sige, at det ikke fremstår som et vigtigt spørgsmål på det tidspunkt«, siger Nikolaj Petersen. Ifølge Hans Mouritzen viser brevet, at regeringen har taget for let på truslen fra Egypten. »Man har undervurderet den lavine, der kommer i skred. Det kan være, at man er gået lidt i baglås over truslerne om alvorlige og vidtrækkende i den egyptiske udenrigsministers brev«, siger han. Alarmklokker Også Nikolaj Petersen mener, at alarmklokkerne burde have ringet. Han vender tilbage til fortolkningen af det brev, som de 11 udenlandske ambassadører sendte 12. oktober, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) flere gange har slået fast, at ambassadørerne krævede retslige indgreb mod Jyllands-Posten. »Brevet er forfattet på en ret uhjælpsom måde, og er ikke ret klar i sine meldinger. Regeringen har valgt den mere stramme tolkning af det. Derfor tolker man måske det næste brev som en indrømmelse fra Egyptens side«, siger Nikolaj Petersen. Det egyptiske brev forstærker Socialdemokraterne, de radikale og Enhedslistens krav om en uvildig undersøgelse. »Vi skal have en parlamentarisk afdækning af, hvorfor Danmark havnede i sin største udenrigspolitiske krise i 65 år. Krisen har langsigtede udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark. Derfor nytter det ikke at regeringen er så stejl«, sagde SF's formand Villy Søvndal efter gårsdagens møde i Udenrigspolitisk Nævn. Ros fra DF, kritik fra de Radikale De radikale deler holdningen. »Regeringen og Dansk Folkeparti ynder jo i øvrigt at undersøge alt muligt, herunder Kold Krig. Hvorfor i alverden skulle vi ikke vende tilbage til denne sag for at se, om vi kan lære noget, sagde Morten Helveg Petersen til Ritzau efter nævnsmødet. Dansk Folkeparti roste derimod regeringens håndtering af sagen. »Det er forargeligt, at den egyptiske udenrigsminister og ambassadør mere og mere fremstår som dem, der har skabt denne situation. Forløbet har specielt fra egyptisk side været et miskmask af misinformation. Det er uantageligt«, sagde Søren Espersen, partiets udenrigspolitiske ordfører, til Ritzau.