Politiet har fået lukket en hjemmeside, hvor Enhedslistens folketingsmedlemmer har bragt en appel fra den terrorsigtede bevægelse Foreningen Oprør. I appellen opfordres til indsamling af midler, der kan sendes til organisationer, der står på EU's og FN's lister over terrororganisationer og til at yde modstand mod EU's terrorlovgivning. Efter at Enhedslisten tidligere har afvist en henstilling fra Københavns Politi om at fjerne hjemmesiden, har politiet nu valgt at henstille, at internetudbyderen lukker siden. Og den henstilling har firmaet fulgt. »Vi kan ikke acceptere, at man bringer opfordringer til ulovligheder offentlige steder«, siger politiadvokat Michael Jørgensen, Københavns Politi. Enhedslisten: Censur Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, kalder derimod lukningen "censur". »Det er utroligt, at vi har en regering, som i disse dage har travlt med at forsvare ytringsfriheden samtidig med, at den har fået vedtaget en terrorlov som indskrænker ytringsfriheden, så man ikke engang må diskutere, hvilke politiske bevægelser man må støtte. Det er censur, at politiet nu får lukket vores hjemmeside«, siger Line Barfod. Foreningens Oprørs appel på internettet blev sidste år beslaglagt af Københavns Byret, og afgørelsen blev siden stadfæstet af landsretten. Opfordring bragt flere steder Beslaglæggelsen af opfordringen på Oprørs hjemmeside førte straks til, at den ulovlige opfordring blev offentliggjort på Enhedslistens hjemmeside samt blandt andet på hjemmesiderne www.dkp-ml.dk, www.arbejderen.dk, www.demos.dk og www.ungdomsfront.dk. Københavns Politis beslutning om også at kræve disse hjemmesider lukket førte til, at Line Barfod og partiets øvrige fem folketingsmedlemmer oprettede en særlig hjemmeside, www.ytringsfrihed.nu, hvor appellen fra Oprør kunne læses.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























