Danskerne køber mest økologi i verden

En økologisk gris på marken. - Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
En økologisk gris på marken. - Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Danskerne bruger i gennemsnit 470 kroner om året på økologiske varer. Det er nok til at placere Danmark øverst på listen over forbrug af økologi, viser en opgørelse fra det amerikanske landbrugsministerium. De 470 kroner er langt mere end, hvad vores europæiske naboer hiver op ad pungen, når der skal handles økologisk. Den gennemsnitlige europæer bruger 200 kroner om året på mælk, æg og andre varer, der er produceret økologisk. Store udsving »Tallene svinger meget fra land til land i EU. Der er for eksempel langt fra Danmark i toppen til Grækenland i bunden af listen. Her var øko-forbruget på 14 kroner pr. indbygger«, siger Klaus Jørgensen fra Landbrugsraadets Økonomisk-Politiske afdeling til Landbrugsraadets magasin FoodCulture. Selv om Danmark ligger på førstepladsen i Europa, hvad angår økologiske fødevarer, har det danske øko-salg de seneste fem år ligget stabil på 5,6-5,7 procent af det samlede fødevaresalg. Hos Økologisk Landsforening forventer man dog, at salget vil stige i år. »Når to tredjedele af danskerne - i hvert fald når de bliver spurgt - viser stor interesse for økologiske fødevarer, tror jeg, mætningspunktet langt fra er nået endnu«, siger direktør i Økologisk Landsforening Poul Holmbeck til FoodCulture og fortsætter: »Det kniber imidlertid med at omsætte holdning til handling. Men hvis det skal lykkedes, kræver det større synlighed i butikkerne og mere målrettet markedsføring af de økologiske varer fra butikkernes side«. Næst efter Danmark er Østrig, Sverige, og Finland de lande i Europa, hvor indbyggerne køber flest økologiske fødevarer. USA bedre end EU Hvor gennemsnitsforbruget for europæerne ligger på 200 kroner om året, kravler amerikanerne faktisk højere op med et gennemsnitligt forbrug på 203 kroner om året. Også i USA er der store udsving fra stat til stat. Der købes især økologiske fødevarer på østkysten, i de store byer og ikke mindst Californien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her