Da den 38-årige Kenneth Hedegaard Hansen blev slået ihjel, lånte gerningsmanden en bil af en kammerat, så liget kunne køres væk. Det har nu ført til, at bilejeren er blevet sigtet for medvirken til drabet og varetægtsfængslet. Først afhørt nu Den 40-årige mand nægtede sig skyldig, da han tidligere på måneden blev fængslet under et grundlovsforhør i retten i Glostrup. Da manden ikke med det samme kunne afhøres om affæren, hemmeligholdt politiet fængslingen, indtil bilejeren havde haft lejlighed til at forklare om sagen - hvilket er sket nu. Lig gravet ned i skov Hedegaard Hansen blev slået ihjel i midten af december 2004 i sin bolig, et kolonihavehus i Brøndby. Måneden efter meldte familien ham savnet. Og i slutningen af januar i år lykkedes det at finde liget af Hedegaard Hansen, der viste sig at være gravet ned i en skov tæt på drabsstedet. Mistænkt i anden sag Den nu drabssigtede blev pågrebet, da politiet rettede opmærksomheden på en 36-årig pårørende, der i forvejen var interessant for politiet i forbindelse med et drabsforsøg begået i Kalundborg, hvor der blev skudt mod en mand, der sov i kontordelen af en lagerbygning i byen. Den 36-årige var fængslet for den forbrydelse, da politiet udvidede sigtelsen mod ham til også at omfatte drabet på Kenneth Hedegaard Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























