EU lægger op til at give erstatning til de fjerkræavlere, der rammes indirekte af fugleinfluenzaen. Planen er dog endnu ikke helt klar, sagde den østrigske landbrugsminister, Josef Pröll, på et landbrugsministermøde i Bruxelles. »Vi taler om kompensation for muligt tab af indkomst«, sagde Pröll, da han gjorde status på unionens vegne. Efter en redegørelse fra EU's sundhedskommissær, Markos Kyprianou, lød budskabet fra EU-ministrene, at der ikke er grund til panik, og at man fortsat kan spise fjerkræ. Ministrene tog samtidig en større debat om det tilrådelige i at vaccinere mennesker. Samtidig skal kampen mod ulovlig import af fugle til EU skærpes, lød budskabet.
EU overvejer kompensation til fjerkræbranchen
Lyt til artiklen