Det var en almindelig, småkedelig eftermiddag i Bjæverskov, da en bil i dag trillede ind på parkeringspladsen ved Skovbocenteret. Mændene i bilen blev siddende, men rykkede stille og roligt nærmere centeret: Hver gang en plads tættere på centeret blev ledig, flyttede de bilen til den ny plads - og dermed nærmere og nærmere en bankfilial i centeret. Blev overvåget Hvad mændene ikke vidste var, at de blev overvåget. Den maler, der arbejdede henne ved en af bygningerne, kastede for eksempel fra tid til anden et blik mod vognen - og med god grund: Han var en af de mange betjente, der var posteret omkring centeret, fordi politiet i Køge havde fået et tip om, at der skulle ske et røveri. Da den mistænkelige bil til sidst havde 'krabbet' sig tæt på centeret, og mændene i vognen hurtigt kunne nå til og fra banken, slog politiet til. Med trukne pistoler stormede de hen til vognen og anholdt chaufføren og de to passagerer, der alle overgav sig uden videre. Bar flere lag tøj Mændene viste sig at være iført flere lag tøj, så de under en flugt ville kunne smide det yderste lag og dermed måske undgå pågribelse. I vognen lå også et skydevåben, oplyser vicekriminalinspektør Erik Rye Andersen. De tre mænd på 22, 25 og 33 år kommer alle fra Roskilde. De ventes lørdag at blive fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Køge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























