Det lignede en likvidering, da en 29-årig dansk-tuneser ved i nat blev skudt ned og dræbt på et værtshus i Brønshøj. To mænd kom ind ad døren og styrede direkte hen mod offeret og affyrede adskillige pistolskud mod ham på klos hold. Derefter gik de igen. Drabet skete cirka 10 minutter efter midnat. »Det ligner noget, der er planlagt på forhånd«, siger vicekriminalinspektør Magnus Andresen fra Københavns Politi til Ritzau. Det 29-årige offer er håndværker og har boet flere år i Danmark, men er tunesisk statsborger. Beder om hjælp Ingen af de øvrige cirka 15 mennesker på Voldes Bodega på Voldparken 1 blev ramt af projektilerne fra pistolen. En bus blev kørt ud til Voldparken, så værtshusgæsterne ikke skulle stå ude i kulden. Politiet har natten igennem afhørt de øvrige gæster. Politiet beder om hjælp fra befolkningen til at få opklaret sagen. »Vi er meget interesserede i at tale med alle, der har en viden om dette her«, siger Magnus Andresen
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























