Sagen om Egyptens tilsyneladende store rolle i mobiliseringen af muslimsk vrede mod Danmark skaber politisk splid på Christiansborg. SF's formand, Villys Søvndal, finder det dybt problematisk, at regeringen på et tidligt tidspunkt blev mødt med krav om undskyldning fra Egypten - samt en advarsel om, at sagen kunne eskalere. Søvndal kræver nu, at regeringen orienterer Udenrigspolitisk Nævn om sagen. Ildevarslende nyt »Det er ildevarslende nyt. Det er påfaldende, at regeringen undlod at reagere, da Udenrigsministeriet modtog Egyptens advarsel om, at sagen risikerede at eskalere. Det er det modsatte af rettidig omhu. Desuden er det meget stærkt kritisabelt, at Egypten angiveligt har været med til at slippe sagen løs og blandt andet rundsende tegninger, som ikke var bragt i Jyllands-Posten«, siger Villy Søvndal til Ritzau. Også tidligere udenrigsminister Niels Helveg-Petersen (R) mener, at sagsforløbet belaster den danske regering. Per Stig afviser Men udenrigsminister Per Stig Møller afviser kritikken. Regeringen har for længst orienteret oppositionen i Udenrigspolitisk Nævn om den egyptiske regerings centrale rolle i krisen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger, siger han: »Alle har vidst, at Egypten spillede en central rolle. Alle har også vidst, at jeg var i tæt kontakt med Egypten. Det var jeg også over nytår. Da betragtede vi stort set sagen som slut. Også egypterne opfattede sagen som slut. Dét, der så sker i slutningen af januar, er, at Saudi Arabien til alles overraskelse pludselig starter en boykot, som ingen havde forudset og forventet - heller ikke i den arabiske verden«, siger Per Stig Møller. Imamerne er hovedansvarlige Også Dansk Folkeparti (DF) mener, at regeringen har orienteret oppositionen tilstrækkeligt i Udenrigspolitisk Nævn om Egyptens rolle i forløbet af Muhammed-tegningerne. »Vi har hele tiden set danske imamer og muslimske ambassadører som hovedansvarlige for udviklingen. Vi er ikke i tvivl om, at Egypten har spillet førsteviolin. Det er rystende, at Egypten bevidst har flammet sagen op. Netop Egypten kunne spille en mæglerrolle i Mellemøsten med sine gode kontakter til Vesten og Israel, som Egypten har sluttet fred med«, siger DF's udenrigsordfører, Søren Espersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























