DF vil undersøge Egyptens rolle i Muhammedsag

Lyt til artiklen

Egypten har spillet en nøglerolle i dramaet om de 12 tegninger. Og den rolle skal nu undersøges, kræver Dansk Folkeparti. De danske imamers rejse i Mellemøsten er blevet udlagt som en stor del af årsagen til Muhammedkrisen. Men det egyptiske udenrigsministerium gik i aktion allerede, da statsministeren i efteråret afviste at mødes med 11 muslimske ambassadører, blandt andre den egyptiske ambassadør Mona Omar. 'Krigerisk' ambassadør Næstformand Peter Skaarup (DF) kalder ambassadøren for »krigerisk«. »Diplomater kan man udvise uden dom, når der er tale om spionage eller mistanke om undergravende virksomhed. Når Udenrigsministeriet får gennemgået alt, bliver der jo et efterspil. Man kan ikke udelukke, at hun også bærer et stort ansvar. Men det friholder ikke imamerne«, siger han. Vred minister Egypten aktiverede den magtfulde Muslimske Verdenskongres (OIC), der tæller 56 islamiske lande, og allerede i november i Bahrain blev udenrigsminister Per Stig Møller (K) klar over udenrigsminister Ahmed Abul Gheits vrede. »Hans muslimske religiøse følelser er blevet gået meget nær. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at han ud fra en ærlig overbevisning er meget utilfreds med disse tegninger«, siger Møller. Indignation og vredeDer er jo et skridt fra at være fornærmet til at påvirke andre lande?

»Vi kan jo ikke være fornærmede over, at de snakker sammen«. Puster Egypten til ilden?

»Jeg vil ikke sige, at der pustes til ilden. Der har været en indignation og en vrede, som er gået dybt. Det har de så snakket sammen om, men jeg ved ikke, hvad der er blevet snakket om bag de lukkede døre«. Muslimers rolle overvurderet Kamal Qureshi (SF) med muslimsk baggrund mener, at imamernes rolle er overvurderet: »De politiske eliter i lande som Pakistan eller Egypten bryder sig ikke om religiøse ledere. De ses som modpart til den politiske magt, de helst vil holde borte«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her