DR frifundet for Fergo-anklage

Lyt til artiklen

Retten i Gladsaxe har frifundet Danmarks Radio i en injuriesag, der var anlagt af tidligere kirkeminister og sognepræst Tove Fergo (V). I stedet skal Tove Fergo nu betale 25.000 kroner i sagsomkostninger til DR, oplyser DR's nyhedsbrev. Den tidligere minister havde anlagt sagen i marts sidste år, fordi hun ville have DR til i TV-Avisen at korrigere, at programmet havde fremsat urigtige oplysninger om hendes embedsførelse. Rod i økonomien Ifølge Tove Fergo havde DR uretmæssigt oplyst, at hun havde givet sin egen præstemand lønforhøjelse, samt at Tove Fergos ministerium skulle være sat under administration af Finansministeriet på grund af rod i økonomien. Tove Fergo ønskede DR dømt til at skulle offentliggøre dommens konklusioner i TV-avisen, skriver Ritzau. Retten i Gladsaxe slår imidlertid fast i dommen, at når sagen vedrører indholdet af et DR-program, har en presseretslig karakter, og når der ikke kræves straf eller erstatning, så burde Tove Fergo i stedet have klaget til Pressenævnet. Og derfor frifindes DR.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her